
Test Engineer – LabVIEW og TestStand – Production Engineering, Test
Test Engineer – LabVIEW og TestStand – Production Engineering, Test
Er du passioneret omkring udvikling af testsoftware og automatisering inden for elektronikproduktion?
Bliv vores nye Test Engineer med fokus på software, hvor du får ansvaret for at udvikle og implementere avancerede testløsninger baseret på LabVIEW og TestStand til PCBA- og sluttest.
I denne rolle bliver du en central drivkraft i udviklingen af skalerbare og standardiserede testplatforme, hvor softwarekvalitet, struktur og genbrug er i fokus.
Om Production Engineering, Test Teamet
Eltwins Production Engineering, Test Team spiller en afgørende rolle i at sikre kvaliteten og pålideligheden af vores elektroniske produkter. Teamet består af dygtige ingeniører og teknikere i både Danmark og Polen, som arbejder med:
- Design og opbygning af specialtilpassede testudstyr.
- Udvikling af automatiseret testsoftware til funktionstests i LabVIEW og TestStand.
- Support til produktionen med fejlfinding og løbende forbedringer.
- Tæt samarbejde med R&D, kvalitets- og produktionsteams for at sikre, at teststrategier matcher produktkravene.
Vi er et uformelt og jordnært team med højt fagligt niveau, hvor der er kort fra idé til handling.
Hos os får du en kæmpe grad af frihed under ansvar – du får lov til at drive dine egne opgaver, sætte retningen teknisk og tage ejerskab, samtidig med at vi altid hjælper hinanden og spiller hinanden gode.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i et miljø med tillid, sparring og plads til at prøve ting af – og hvor det også er okay at udfordre status quo.
Nøgleopgaver
- Udvikling og vedligeholdelse af robust og skalerbar testsoftware i LabVIEW og TestStand.
- Design af modulære testarkitekturer med fokus på genbrug, standardisering og vedligehold.
- Deltagelse i kundemøder for at afstemme testkrav, softwarestruktur og implementering.
- Integration af hardware, instrumenter og interfaces i automatiserede testsystemer.
- Fejlfinding og optimering af eksisterende testsoftware i tæt samarbejde med produktionen.
- Bidrage til definition af softwarestandarder og best practices på tværs af testplatforme.
- Diverse relevante ad-hoc opgaver.
Kvalifikationer
- Teknisk uddannelse, gerne ingeniør med fokus på elektronik, software eller automation.
- Erfaring med udvikling af testsoftware – i LabVIEW og/eller TestStand.
- Erfaring med struktureret softwareudvikling (modulært design, versionering, fejlhåndtering m.m.).
- Forståelse for testhardware og integration (instrumenter, interfaces, kommunikationsprotokoller).
- Gode kommunikationsevner til kundedialog og tværfagligt samarbejde.
- Evne til at tage teknisk ejerskab og bidrage til teamets udvikling.
- Erfaring med ICT, Boundary Scan eller produktionsmiljøer er en fordel.
- Dansk og engelsk på professionelt niveau i skrift og tale.
Jobbet
- Fuldtidsstilling
- Mulighed for hjemmearbejde
- Tiltrædelse hurtigst muligt
- Rejseaktivitet på ca. 30 dage om året
Arbejdssted
Eltwin Group ligger i Risskov ved Aarhus – kun 1 min. gang fra Letbanens stop ved Torsøvej.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Head of Production Engineering, Mads Grunnet Askholt på [email protected]
- Head of People & Culture, Malene Darre på [email protected]
Ansøgning
Er du interesseret i jobbet, så upload din ansøgning og dit CV herunder.
Bemærk venligst, at vi sender svar til den e-mail, du oplyser.
Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet, politisk holdning eller handicap.
Om Eltwin Group
Eltwin Group udvikler, producerer og sælger power elektronik til automation. Vi er specialister i styring og regulering af elektriske motorer og har mere end 50 års erfaring i levering af industrielle elektronikløsninger til kunder på OEM-markedet i hele verden.
Vi satser massivt på konstant udvikling af innovative og energieffektive produkter og systemløsninger i høj kvalitet, der understøtter transitionen til et mere bæredygtigt samfund. Knap 300 kompetente medarbejdere og et effektivt produktionsapparat i både Danmark, Polen og Australien danner rammen om en moderne virksomhed med hovedkontor i Risskov.
Eltwin Group er en del af den svenske industrikoncern NIBE Industrier AB, som er repræsenteret globalt med mere end 18.000 medarbejdere. NIBE Industrier AB er børsnoteret på Nasdaq Nordic i Stockholm.
Hos Eltwin er vi ”in it together” da vi mener at vi arbejder bedre i fællesskab. Her får du ikke bare et job, men du bliver en del af rejsen. Din egen og vores. Vores organisation er kendetegnet ved en flad struktur og høje ambitioner, hvilket betyder, at din indsats og indflydelse har reel betydning.
For os er balancen mellem privat- og arbejdsliv ikke et frynsegode – det er et must. Vi holder desuden interne arrangementer hvor blandt andet vores sundhedsudvalg og personaleforening finder på sjove og engagerende arrangementer til at booste vores energi og vores sammenhold.
Følg os på LinkedIn External link..
Eltwin Young
Er du under 36 år? Så kan du blive en del af vores fede netværk for unge ansatte, som er en social gruppe der laver sjove aktiviteter og spontane tiltag. Vi afholder et større arrangement cirka hver anden måned, men indimellem er der plads til en masse spontane tiltag, hvor du er mere end velkommen til at komme med gode ideer. Eltwin Young er nemlig en gruppe, hvor alle tager del i fællesskabet.
Vi glæder os til at høre fra dig.