PTA tekniker/ingeniør med NPI‑koordinatoransvar – Production Engineering

PTA tekniker/ingeniør med NPI‑koordinatoransvar – Production Engineering

Vil du arbejde hands‑on med produktionstekniske NPI‑opgaver i elektronikproduktion – og samtidig være den, der skaber overblik, struktur og koordinering på tværs af NPI‑aktiviteter?

Om rollen

Vi søger en PTA tekniker eller ingeniør til Production Engineering‑afdelingen med ansvar som NPI‑koordinator. Rollen har primært fokus på de produktionstekniske NPI‑opgaver i vores elektronikproduktion i Danmark og Polen, kombineret med koordinering og opfølgning på NPI‑aktiviteter på tværs af organisationen.

Du bliver en central figur i NPI‑arbejdet og sikrer, at opgaver er struktureret, prioriteret og fulgt til dørs – samtidig med at du selv løser en stor del af de praktiske og tekniske opgaver tæt på produktionen.

Rollen er ikke en klassisk projektlederrolle, men en koordinerende funktion, hvor teknisk indsigt, overblik og fremdrift er i fokus.

Dine primære opgaver

NPI‑koordinering

  • Være samlende og koordinerende for den samlede portefølje af NPI‑opgaver
  • Skabe struktur, overblik og transparens i opgaver, ansvar og status
  • Understøtte en ensartet og robust NPI‑proces
  • Sikre opfølgning og fremdrift på tværs af mange samtidige NPI‑aktiviteter

Produktionstekniske NPI‑opgaver (hands‑on)

  • Aktiv deltagelse i DFM (Design for Manufacturing)
  • Modtagelse, gennemgang og validering af datapakker fra R&D
  • Forberedelse og behandling af styklister til indkøb
  • Produktionstids‑ og omkostningsberegninger
  • Oprettelse og vedligehold af styklister i ERP‑systemet
  • Udarbejdelse af produktionsdokumentation og arbejdsinstruktioner
  • Sikre implementering i produktionen i tæt samarbejde med produktionsafdelingerne


Personlige egenskaber

  • Positiv, serviceminded og samarbejdsorienteret
  • Trives med mange samtidige opgaver og skiftende prioriteringer
  • Naturlig drivkraft, der følger op og sikrer fremdrift
  • God til at skabe overblik, struktur og fælles retning
  • Kommunikerer klart og engagerende med mange forskellige interessenter

Dine kvalifikationer

  • Uddannet tekniker eller ingeniør
  • Minimum 5 års erfaring fra EMS eller elektronikproduktion i en produktionsteknisk rolle
  • Solid forståelse for elektronikproduktion og NPI‑forløb
  • Erfaring med koordinering af opgaver og samarbejde på tværs af funktioner

Vi tilbyder

Du bliver en del af en velfungerende og fagligt stærk Production Engineering‑afdeling med dygtige og erfarne kolleger, der hjælper hinanden og deler viden. Vi har et team, hvor samarbejde, humor og en uformel omgangstone fylder meget i hverdagen.

Du får stor frihed og medbestemmelse i opgaveløsningen samt mulighed for selv at sætte dit præg på både arbejdsmetoder, processer og løsninger. Rollen giver plads til initiativ, faglig udvikling og indflydelse – tæt på både produktionen og beslutningerne.

Ansættelse

  • Stillingen er på 37 timer
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Tiltrædelse hurtigst muligt

Arbejdssted

Eltwin Group ligger i Risskov ved Aarhus – kun 1 min. gang fra Letbanens stop ved Torsøvej.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ansøgning

Er du interesseret i jobbet, så upload din ansøgning og dit CV herunder.

Bemærk venligst, at vi sender svar til den e-mail, du oplyser.

Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet, politisk holdning eller handicap.

Om Eltwin Group

Eltwin Group udvikler, producerer og sælger power elektronik til automation. Vi er specialister i styring og regulering af elektriske motorer og har mere end 50 års erfaring i levering af industrielle elektronikløsninger til kunder på OEM-markedet i hele verden.

Vi satser massivt på konstant udvikling af innovative og energieffektive produkter og systemløsninger i høj kvalitet, der understøtter transitionen til et mere bæredygtigt samfund. Knap 300 kompetente medarbejdere og et effektivt produktionsapparat i både Danmark, Polen og Australien danner rammen om en moderne virksomhed med hovedkontor i Risskov.

Eltwin Group er en del af den svenske industrikoncern NIBE Industrier AB, som er repræsenteret globalt med mere end 18.000 medarbejdere. NIBE Industrier AB er børsnoteret på Nasdaq Nordic i Stockholm.

Hos Eltwin er vi ”in it together” da vi mener at vi arbejder bedre i fællesskab. Her får du ikke bare et job, men du bliver en del af rejsen. Din egen og vores. Vores organisation er kendetegnet ved en flad struktur og høje ambitioner, hvilket betyder, at din indsats og indflydelse har reel betydning.

For os er balancen mellem privat- og arbejdsliv ikke et frynsegode – det er et must. Vi holder desuden interne arrangementer hvor blandt andet vores sundhedsudvalg og personaleforening finder på sjove og engagerende arrangementer til at booste vores energi og vores sammenhold.

Følg os på LinkedIn External link..

Eltwin Young

Er du under 36 år? Så kan du blive en del af vores fede netværk for unge ansatte, som er en social gruppe der laver sjove aktiviteter og spontane tiltag. Vi afholder et større arrangement cirka hver anden måned, men indimellem er der plads til en masse spontane tiltag, hvor du er mere end velkommen til at komme med gode ideer. Eltwin Young er nemlig en gruppe, hvor alle tager del i fællesskabet.

Vi glæder os til at høre fra dig.