
Produktionsteknolog - studentermedhjælper
Produktionsteknolog - studentermedhjælper
Kan du se dig selv i en internationalt markedsledende og hurtigt voksende virksomhed med specialisering i bæredygtige energiløsninger i verdensklasse? Så har du her en unik mulighed.
Vi søger en studentermedhjælper eller en praktikant, som brænder for at prøve kræfter med mange forskellige typer af opgaver og samtidig være en del af en international virksomhed, der har fokus på bæredygtighed og innovation. Her får du mulighed for at kombinere din uddannelse med praktisk erfaring på en arbejdsplads, hvor vi vægter godt kollegaskab og fede ungdomsaktiviteter højt.
Sammen med dine kollegaer skal du prøver kræfter med opgaver som:
- CE-Mærkning og godkendelser af udstyr
- Tegningsdokumentation
- In- og outsourcing af produkter
- Optimeringsopgaver i vores produktion i Danmark og Polen
- Energioptimering af loddemaskiner
- Konstruering af hjælpeværktøjer
- Yde support til vores PTA-, Udvikling-, og kvalitetsafdeling
- Bidrage til produktionskvalitet samt effektivisering i produktion
- Udarbejde analyser af fejlstatistikker.
- Lean opgaver
Dine kvalifikationer
- Flair for elektronik og mekanik
- Speciale i produktions- og procesoptimering
- Du har IT-kendskab samt gode engelskkundskaber
Vi forventer, at har lyst til lære noget nyt og har gåpåmod og humor. Du er ambitiøs, engageret, og udadvendt. Du kan både arbejde selvstændigt i et lille team og på tværs i organisationen.
Ansættelse
Ansættelse som studentermedhjælper eller i et praktikforløb vil være efter aftale.
Arbejdssted
Eltwin Group ligger i Risskov ved Aarhus – kun 1 min. gang fra Letbanens stop ved Torsøvej.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Manager, Harry F Jensen på tlf.: 87 73 63 30 eller [email protected].
Ansøgning
Er du interesseret i jobbet, så upload din ansøgning og dit CV herunder. Ansøgninger behandles løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
Om Eltwin Group
Eltwin Group udvikler, producerer og sælger power elektronik til automation. Vi er specialister i styring og regulering af elektriske motorer og har mere end 40 års erfaring i levering af industrielle elektronikløsninger til kunder på OEM-markedet i hele verden.
Vi satser massivt på konstant udvikling af innovative og energieffektive produkter og systemløsninger i høj kvalitet, der understøtter transitionen til et mere bæredygtigt samfund. Knap 300 kompetente medarbejdere og et effektivt produktionsapparat i både Danmark, Polen og Australien danner rammen om en moderne virksomhed med hovedkontor i Risskov.
Eltwin Group er en del af den svenske industrikoncern NIBE Industrier AB, som er repræsenteret globalt med mere end 18.000 medarbejdere. NIBE Industrier AB er børsnoteret på Nasdaq Nordic i Stockholm.
Hos Eltwin er vi ”in it together” da vi mener at vi arbejder bedre i fællesskab. Her får du ikke bare et job, men du bliver en del af rejse. Din egen og vores. Vores hierarki er nemlig flad som en pandekage og vores ambitioner er højere end Mount Everest. Så din indflydelse har stor betydning.
For os er balancen mellem privat- og arbejdsliv ikke et frynsegode – det er et must. Vi holder desuden interne arrangementer hvor blandt andet vores sundhedsudvalg og personaleforening finder på sjove og engagerende arrangementer til at booste vores energi og vores sammenhold.
Følg os på LinkedIn External link..
Eltwin Young
Er du under 35 år? Så kan du blive en del af vores fede netværk for unge ansatte, som er en social gruppe der laver sjove aktiviteter og spontane tiltag. Vi afholder et større arrangement cirka hver anden måned, men indimellem er der plads til en masse spontane tiltag, hvor du er mere end velkommen til at komme med gode ideer. Eltwin Young er nemlig en gruppe, hvor alle tager del i fællesskabet.
Vi glæder os til at høre fra dig.