Vi søger en teknisk indkøber

Teknisk Indkøber

Med reference til Logistikchefen får du som Teknisk Indkøber en central rolle i indkøbsafdelingen i ELTWIN. Du får tæt samarbejde med R&D afdelingen, hvor du vil blive en fast del af udviklingsprojekterne og du vil sparre med dine erfarne kollegaer i indkøbsafdelingen. Som Teknisk Indkøber fungerer du som bindeleddet mellem de to afdelinger, hvor du vil gøre brug af dine tekniske viden til at kvalificere leverandører og komponenter på markedet. Du får mulighed for at udvikle din ekspertise og være nysgerrig omkring fremtidige teknologier på elektronikfronten i en innovativ virksomhed med fokus på bæredygtighed.

Se hele stillingsopslaget External link. hos vores samarbejdspartner.

Om Eltwin Group

Eltwin Group udvikler, producerer og sælger power elektronik til automation. Vi er specialister i styring og regulering af elektriske motorer og har mere end 40 års erfaring i levering af industrielle elektronikløsninger til kunder på OEM-markedet i hele verden. Vi satser massivt på konstant udvikling af innovative og energieffektive produkter og systemløsninger i høj kvalitet, der understøtter transitionen til et mere bæredygtigt samfund. Knap 300 kompetente medarbejdere og et effektivt produktionsapparat i både Danmark, Polen og Australien danner rammen om en moderne virksomhed med hovedkontor i Risskov. Eltwin Group er en del af den svenske industrikoncern NIBE Industrier AB, som er repræsenteret globalt med mere end 18.000 medarbejdere. NIBE Industrier AB er børsnoteret på Nasdaq Nordic i Stockholm.