SMD Operatør

SMD Operatør

Kan du se dig selv i en internationalt markedsledende og hurtigt voksende virksomhed med specialisering i bæredygtige energiløsninger i verdensklasse? Og er du på udkig efter et job, hvor du får mulighed for at arbejde som SMD Operatør. Så har du her en unik mulighed.

Arbejdsopgaver

Vi forventer, at du er en erfaren og kompetent operatør, som kender til og kan udføre følgende opgaver i en SMD afdeling:

  • Kitte og opstille produktionsordrer
  • Oprette nye programmer til maskinerne
  • SMD rework
  • QC af print

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Har IT-kendskab
  • Har engelskkundskaber
  • Er ansvarsbevidst
  • Er kvalitetsbevidst
  • Er mødestabil

Som person er du selvstændig, har et godt humør, er venlig og ærlig, kan lide at have travlt og er god til at samarbejde.

Ansættelse

  • Vi tilbyder en fuldtidsansættelse.
  • Løn efter aftale
  • Mulighed for flex
  • Tiltrædelse hurtigst muligt
  • Reference til produktionschefen

Arbejdssted

Eltwin Group ligger i Risskov ved Aarhus – kun 1 min. gang fra Letbanens stop ved Torsøvej.

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen? Så upload din ansøgning og dit CV herunder. Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Du er velkommen til at kontakte Produktionschef Harry Jensen på tel. 87 73 63 30 eller på [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Eltwin Group

Eltwin Group udvikler, producerer og sælger power elektronik til automation. Vi er specialister i styring og regulering af elektriske motorer og har mere end 40 års erfaring i levering af industrielle elektronikløsninger til kunder på OEM-markedet i hele verden. Vi satser massivt på konstant udvikling af innovative og energieffektive produkter og systemløsninger i høj kvalitet, der understøtter transitionen til et mere bæredygtigt samfund. Knap 300 kompetente medarbejdere og et effektivt produktionsapparat i både Danmark, Polen og Australien danner rammen om en moderne virksomhed med hovedkontor i Risskov. Eltwin Group er en del af den svenske industrikoncern NIBE Industrier AB, som er repræsenteret globalt med mere end 18.000 medarbejdere. NIBE Industrier AB er børsnoteret på Nasdaq Nordic i Stockholm.