Koordinator til CSR & Marketing

Koordinator til CSR & Marketing

Kan du se dig selv i en internationalt markedsledende og hurtigt voksende virksomhed med specialisering i bæredygtige energiløsninger i verdensklasse? Og er du på udkig efter et job, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaver inden for både marketing, kommunikation, CSR, web, SoMe og grafik? Så har du her en unik mulighed.

Med reference til vores CSR & Marketing Manager søger vi en talentfuld koordinator til vores CSR & marketingafdeling, som arbejder med en stor kontaktflade internt i organisation og med eksterne samarbejdspartnere.

Du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige typer af opgaver som en del af det daglige arbejde i afdelingen.

Arbejdsopgaver

  • Koordinering af opgaver og aktiviteter
  • Skrivende ressource og udarbejdelse af indhold om elektronik og bæredygtighed i form af
    interne og eksterne nyheder, artikler og cases mv.
  • Opdatering af indhold på vores website, intranet, infoskærme og øvrige digitale medier
  • Opdatere tekniske datablade, brochurer mv. i Adobe
  • Marketing-, content og kommunikationsplaner
  • Videoproduktioner
  • Korrekturlæsning og kvalitetssikring
  • Projektledelse

Dine kvalifikationer

Du har gerne et par års erfaring med de nævnte opgaver, og det er en fordel, hvis du besidder kompetencer og har interesse i nedenstående områder:

  • Relevant videregående uddannelse
  • Gode IT-kundskaber i Office-pakken, CMS, SoMe, Adobe InDesign og Photoshop
  • Gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt
  • Digital marketing, SEO, Google Analytics
  • SoMe: LinkedIn og YouTube
  • Videooptagelse og redigering
  • Du er god til at skrive fængende tekster og har forståelse for formidling af teknisk indhold til en bredere målgruppe

Vi forventer, at har lyst til lære noget nyt og har gåpåmod og humor. Du er initiativrig, ambitiøs, struktureret og udadvendt. Du kan både arbejde selvstændigt og på tværs i organisationen. Du er kreativ og har gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt. Du kan tænke ud af boksen, og er ikke bange for at tage ansvar for dine opgaver.

Ansættelse

  • Mulighed for 30-37 timer
  • Vi tilbyder både flextid og hjemmearbejde
  • Ansættelse hurtigst muligt og efter nærmere aftale.

Arbejdssted

Eltwin Group ligger i Risskov ved Aarhus – kun 1 min. gang fra Letbanens stop ved Torsøvej.

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen? Så upload din ansøgning og dit CV herunder. Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Du er velkommen til at kontakte CSR & Marketing Manager Joan Møller Rusbjerg på mobil 71 78 01 98 eller på [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Eltwin Group

Eltwin Group udvikler, producerer og sælger power elektronik til automation. Vi er specialister i styring og regulering af elektriske motorer og har mere end 40 års erfaring i levering af industrielle elektronikløsninger til kunder på OEM-markedet i hele verden. Vi satser massivt på konstant udvikling af innovative og energieffektive produkter og systemløsninger i høj kvalitet, der understøtter transitionen til et mere bæredygtigt samfund. Knap 300 kompetente medarbejdere og et effektivt produktionsapparat i både Danmark, Polen og Australien danner rammen om en moderne virksomhed med hovedkontor i Risskov. Eltwin Group er en del af den svenske industrikoncern NIBE Industrier AB, som er repræsenteret globalt med mere end 18.000 medarbejdere. NIBE Industrier AB er børsnoteret på Nasdaq Nordic i Stockholm.