Indkøber af elektronik komponenter og mekanik

Indkøber af elektronik komponenter og mekanik

Kan du se dig selv i en internationalt markedsledende og hurtigt voksende virksomhed med specialisering i bæredygtige energiløsninger i verdensklasse? Og er du på udkig efter et job, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt og være ansvarlig for din egen portefølje af leverandører? Så har du her en unik mulighed.

Vi vækster og søger derfor endnu en indkøber til at indgå i vores team på seks indkøbere. Som indkøber får du det daglige ansvar for en porteføjle af leverandører og skal sikre leverancer af materialer til vores produktion i Danmark og Polen.

Arbejdsopgaver

  • Disponering af mekanik, elektronikkomponenter og kemivarer
  • Daglig leverandørkontakt
  • Fakturagodkendelse
  • Vedligeholde indkøbsrelaterede data i ERP-systemet
  • Udtræk og databehandling i Excel
  • Håndtering af leverings- og kvalitetsproblemer på egne varer
  • Udarbejde forecast til leverandørerne på baggrund af behov i ERP

Dine kvalifikationer

Vi leder efter en kandidat, der har mindst et par års erfaring som indkøber i en produktionsvirksomhed. Hvis denne erfaring samtidig har været med elektronik el. mekanik, er det en stor fordel. Hvis du ikke har en solid erfaring, er det er forudsætning, at du har en relevant erhvervsuddannelse eller en uddannelse på bachelorniveau.

Da vi er en virksomhed i høj vækst, vil der for den rette kandidat, være store udviklingsmuligheder i jobbet. Du er IT-kyndig og stærk i Excel. Kendskab til ERP-systemer generelt er også en fordel, da vi står overfor implementering af et nyt system. Vi har en del internationale leverandører, så engelsk på højt niveau er en forudsætning.

Som person skal du kunne arbejde selvstændigt og følge opgaverne til dørs. Det betyder også, at du skal være proaktiv, og følge op på igangsatte aktiviteter på eget initiativ. Eftersom du vil have ansvaret for et stort antal varer, er det vigtigt, at du er struktureret og har øje for detaljer. Eltwin er en virksomhed i vækst, og derfor er det godt, at du trives i et dynamisk miljø, hvor hver dag byder på nye opgaver og udfordringer. Til gengæld betyder væksten at der er god mulighed for at udvikle sig internt i virksomheden, da der kommer mange nye opgaver til. Du skal være humørfyldt og kunne samarbejde med leverandører og kolleger i et uhøjtidligt miljø.

Ansættelse

  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer
  • Tilbyder mulighed for flex og hjemmearbejde
  • Der må forventes rejsedage i stillingen i mindre omfang
  • Reference til logistikchefen (personaleansvar) og indkøbschefen (opgaveansvar)

Arbejdssted

Eltwin Group ligger i Risskov ved Aarhus – kun 1 min. gang fra Letbanens stop ved Torsøvej.

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen hos Eltwin Group? Så upload din ansøgning og dit CV herunder. Ansøgninger behandles løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Du er velkommen til at kontakte indkøbschef Hanne Krone på mobil 21 85 31 75 eller på [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Eltwin Group

Eltwin Group udvikler, producerer og sælger power elektronik til automation. Vi er specialister i styring og regulering af elektriske motorer og har mere end 40 års erfaring i levering af industrielle elektronikløsninger til kunder på OEM-markedet i hele verden. Vi satser massivt på konstant udvikling af innovative og energieffektive produkter og systemløsninger i høj kvalitet, der understøtter transitionen til et mere bæredygtigt samfund. Mere end 250 kompetente medarbejdere og et effektivt produktionsapparat i både Danmark og Polen danner rammen om en moderne virksomhed med hovedkontor i Risskov. Eltwin Group er en del af den svenske industrikoncern NIBE Industrier AB, som er repræsenteret globalt med mere end 15.000 medarbejdere. NIBE Industrier AB er børsnoteret på Nasdaq Nordic i Stockholm.